Vi blev godt modtaget på den gamle kro, og sendt videre til den "præmierede palæbygning" hvor vi skulle overnatte. Denne bygning viste sig at være en tilbygning til det smukke palæ, og værelset var som at træde ind i et slidt kollegieværelse fra firserne. Man kan roligt sige at papir er taknemmeligt i denne sammenhæng. Morgenmaden på den gamle kro var helt i top, så lidt af æren blev reddet af morgenmad og personale.
De "nye" værelser på hotel Egely er i ok stand omend ikke videre moderne. Der er, hvad der skal være, og det ligger i fin afstand til Den Gamle Kro, hvor man henter nøglen til værelset og spiser fin morgenmad. Personalet på kroen er søde, men man SKAL ringe på klokken på disken, hvis man ikke lige er heldig at der er nogen til stede, for de kommer ikke af sig selv. De er meget småt bemandet om morgenen, hvilket er lidt synd både for gæster og det ene stk. personale, der både sørger for kaffe, te og brød osv samtidig med at hun gør rent på kroen. Men måske det kun gør sig gældende om søndagen, hvor vi var der.
Her er hvad de skriver på deres hjemmeside: "Den Gamle Kros værelser ligger på det tidligere Hotel Egely, som er indrettet i præmieret palæbygning, hvor der hersker en afslappet og hyggelig atmosfære". Lyder super hyggeligt og romantisk MEN det hele er LØGN OG LATIN! de såkaldte "hotelværelser" er placeret i en lille tilbygning med fladt tag - virkelig tarveligt (kun deres lejligheder ligger i den omtalte bygning). Har naturligvis henvendt mig til Den Gamle Kro som bestyrer "hotellet" men fik blot af vide at det var ganske tilfældigt at man har beskåret billedet der hvor man har (altså skåret tilbygningen væk), ikke har skrevet om tilbygningen og at man ikke kan gøre alle glade! Kan jo også lige tilføje at de forsøgte at presse os til at spise morgenmad på et bestemt tidspunkt (ikke tidsRUM) da det var nemmest for dem. Alt i alt bare et møg skuffende ophold!…
Ris : Hotellet var ikke bemandet, kun til morgenmaden. Besværligt at finde ind på hotellet, da nøglen skulle hentes på kroen og man ikke skulle benytte hovedindgangen på hotellet. Dårligt internet - virkede ikke. Forstyrrelser på kroen af stærk handicappede.. Ros: Placeret godt og parkering lige ved døren Fri kaffe og kakao 2 x 4 kopper Der var ro, selv om vi ikke var alene på hotellet Hund var velkommen i spisesal og på kroen, der ejede stedet. Morgenmaden blev serveret i hyggelige omgivelser. Kroen lå i dejlig gå afstand og der var indkøbs muligheder mellem hotel og kro. Kroen var gammel og hyggeligt og maden var god.
Et gammelt hotel i Gråsten. Administreres ad Den Gamle Kro. En skam at Hotel Egely ikke er selvstændigt hotel mere. Kunne være et mere charmerende sted end det er, hvis der blev "levet" lidt omkring det. Bygningene e charmerende, men taber lidt romantik med de nye værelser. De gamle værelser er for så vidt godfe nok, men mangler en kærlig hånd f.s.v.a. møblering. Her mangler basisting f.eks. stole, på værelserne.
Êtes-vous le propriétaire ou le gestionnaire de cet établissement? En réclamant votre page gratuitement, vous pourrez, entre autres, commenter les avis et mettre à jour votre profil.
Réclamez votre page